6.000 kroner til Eastboundanddown

on 01. juni 2020.

Stutteri Hole In One havde i dag tre heste til start. Bedst gik det for Eastboundanddown.

2. løb var et 3-års hoppeløb. Her var Fox On The Run til start.
Hoppen sad i vinderhullet undervejs. Desværre blev det til galop på vej ind på lige bane, og dermed var dagen ødelagt.
Sejen gik til Fly High Shadow, der igen imponerede.

Eastboundanddown var til start i Frosty Hanovers Mindeløb. Birger Jørgensen fik kørt et flot løb, og parret hentede en femteplads og Eastboundanddown.
Fra start tog Elliot hånd om spidsen, men denne blev allerede ud af første sving overtaget af medfavoritten, Juan Les Pins.
Fra spor 7 havde E Type Cash fået en fin start, og denne begav sig tidligt fremad. Birger Jørgensen var vaks, så i stedet for et løb i 3. par indvendigt, skiftede han Eastboundanddown til 2. par udvendigt.
Der var godt tempo på undervejs. De første 500 meter gik efter 1.12,2 og 1000 meter efter stærke 1.13,8.
Imoji angreb ned af sidste langside. E Type Cash gik med. Midt i sidste sving havde Eastboundanddown lige lidt problemer med tempoet, og det blev udslagsgivende i slutfasen.
Midt på opløbet gik E Type Cash frem, og udvendigt for denne kom Imoji tættere og tættere på, og på målstregen var disse umulige at skille, og der blev dømt Dødt løb.
Eastboundanddown var godkendt på femtepladsen i ny rekord 1.13,4a/2060 meter, og fik - som nævnt 6.000 kroner ind på præmiekontoen.

Dontpaytheferryman blev bragt til start i Lord Valentines Mindeløb, og her var konkurrencen stenhård.
Hesten fik ikke den bedste start, og tabte et par længder op mod startstedet.
De første 500 meter gik efter saftige 1.09,8.
Sidenhen blev der mere ro på feltet. Færgemanden fandt position i 5. par udvendigt.
Kilometeren blev rundet på 1.13,1.
Ned af sidste langside blev tempoet igen sat i vejret, og det var ikke let for Dontpaytheferryman med tanke på den svære start på løbet. Hesten endte desværre uplaceret.
Sejren gik til Stoletheshow. Vindertiden blev så imponerende som 1.12,3a/2060 meter. 

 

Stutteri Hole In One
v. Peter Rudbeck Jørgensen     
Svansøvej 3
7800 Skive

Tlf.: (0045) 2324 6197

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.